I en af vore få og korte elskovspauser gav Maria mig beretningen om sin seksuelle ‘debut’ hjemme i Fransk Ækvatorial Afrika. Beretningen var i brudstykker, fordi ‘Den sorte Madonna’ havde svært ved at koncentrere sig om andre pikke, end den, som enten stod ved hendes side - eller var dybt begravet i hende. Mor hjalp mig mange år senere med at samle brudstykkerne til et mønster. Det kunne mor i kraft af sit nære venskab - kald det bare ‘sit kærlighedsforhold’ - til den høje, slanke, sorte, afrikanske skønhed, først i sin ungdomstid i Paris, senere i kraft af deres fortsatte brevveksling.

I brevene fortalte Maria ugenert, fordi mor havde forsikret hende om, at der ikke var andre i huset end hende og senere jeg, der forstod fransk. Far forstod ikke fransk, men da han en gang - kort efter mors og min hjemkomst fra Pariserferien - uforvarende kom til at åbne et af Marias breve til mor, faldt han over ordet ‘amour’, som han forstod, og som gik igen og igen i Marias brev. Mor måtte igennem en del hurtige bortforklaringer, for at undgå, at han skulle opdage, hvad der virkelig var foregået mellem Maria, mor og mig under vort ophold i ‘byernes by’. Heldigvis var far ret naiv på dét punkt, og der blev ikke tale om nogen afsløring, endsige nogen skandale.

Maria var bantuneger af balali-stammen, født cirka 1901 - helt sikkert vidste hun det ikke - i en landsby ved ‘vandvejen’, som udgjordes af floderne Zaïre og Ubangï. Landsbyen, hvor Marias far var høvding (dem var der mange af på den tid) lå i kolonien Fransk Ækvatorial Afrika mellem byerne Brazzaville (som i dag er hovedstad i Republikken Congo) og Bangui (i dag hovedstad i Den Centralafrikanske Republik - landet med den vanvittige diktator Bokassa, der lod sig udråbe til kejser). Grundet sin beliggenhed i den mest ufremkommelige del af Centralafrika var området blandt de sidst koloniserede. Frankrig tog det i besiddelse mod slutningen af 1800-tallet og lod det langt op i 1900-tallet styre fra et regeringskontor i Paris. Dét, hvor Marias senere mand var førstesekretær.
Det var ham, der havde hjembragt den høje, sorte skønhed til Paris i 1919, nærmest som en slags ‘souvenir’. Hun var på det tidspunkt, takket være en katolsk missionær, kommet fra landsbyen (hvor hendes eneste undervisning havde været diverse stammeritualer) ind til Brazzaville. Her havde hun fået sin første skoleundervisning, og her havde den unge Pierre Baudois ‘opdaget’ hende.
Da han efter endt tjeneste i Brazzaville, rejste tilbage til Frankrig, havde han Maria med sig. Han sørgede for, at den velbegavede, unge pige fik en ordentlig skolegang, senere en studentereksamen og endnu senere en universitets-uddannelse. Maria følte sig altid i taknemmelighedsgæld til Pierre, som da også giftede sig med hende, da hun i begyndelsen af 1920’erne blev gravid og fødte deres eneste barn, datteren Francoîse.
Mor var 19 og Maria 18, da de delte værelse i Latinerkvarteret i Paris - og som det fremgik af foregående kapitel - kom hinanden meget nær. I øvrigt havde Maria ingen kontakt med sin familie resten af livet - anede ikke, hvad der var sket med hendes familie i landsbyen. De var afskåret fra brevveksling, fordi ingen i hendes afrikanske landsby kunne læse eller skrive.
Maria - hun hed dengang noget helt andet, noget på det indfødte stammesprog lingala - var kun 7 år gammel, da hun havde sin seksuelle debut. Det var ubangifolkets skik, at 7-årige piger blev bragt til landsbyens medicinmand for at blive behørigt bedækket og derved miste deres mødom. De skulle i øvrigt bedækkes 7 gange indenfor 14 dage, så dén mødom havde ingen chancer for at overleve.
Da medicinmanden på den tid, hvor Maria blev 7 år, var meget gammel og ikke længere i stand til at udføre sine seksuelle pligter overfor landsbyens pigebørn, var høvdingen (Marias far) modstræbende blevet udnævnt til reservemedicinmand på dette vigtige område. Han skulle tage mødommen på alle 7-årige pigebørn og beligge hver af dem 7 gange indenfor den 14-dages periode, han havde dem til rådighed i sin palmehytte. En tung pligt!!!
Hvis nogen undrer sig over udtrykket modstræbende i den forbindelse, skal det bemærkes, at landsbyen var stor, flerkoneriet blomstrede, og børnetallet var enormt. Til tider var Marias far i sin rolle som reserve-medicinmand tvunget til at have samleje med til tider 10-12 småpiger om dagen hele året rundt.
Ja, en gang - huskede Maria - at hendes far, der dengang kun var omkring 20 år, havde jamret sig over, at fordi han havde været ‘bortrejst’ (læs: med stammen på krigsstien over til en nabolandsby) i en lille uges tid, ved tilbagekomsten måtte beligge ikke færre end 41 småpiger om dagen i en uge. Det er, hvad jeg kalder en opgave! Han opgav fuldstændig at holde regnskab på, hvem og hvor tit han kneppede småpiger. For at kunne indestå for, at alle småpiger virkelig var blevet ‘indviet’, var det Marias mor, som styrede den del af regnskabet. Det var da også hende, som havde bragt datteren ind til parring hos faderen. I øvrigt uden at fortælle denne, at der her var tale om hans egen datter. Et forhold, man i øvrigt overhovedet ikke funderede særligt over i ubangifolket. Mange af landsbyens børn var avlet mellem søstre og brødre, fædre og døtre, mødre og sønner.

Det var først, da Maria kom i den katolske skole i Brazzaville, at hun fik at vide, at den slags var strengt forbudt i kristne lande. Hvor man - til hendes store forundring - heller ikke accepterede flerkoneri. Det havde bragt hende i en slags sjælelig konflikt - men hun havde dog klogeligt undladt at fortælle de lokale missionærer og præster, at hun ikke var jomfru, at det var hendes egen far, som havde taget hendes mødom og for fuldstændighedens skyld gentaget ‘indvielsen’ 4 gange. De sidste 3 gange ud af de 7, som ubangifolkets religion krævede, havde hendes storebror på 12 år i sin egenskab af hjælper for den potensnedslidte høvding, foretaget bedækningen.
Storebroderen var i øvrigt - hævdede Maria - selv et resultat af en af de allersidste ‘indvielser’, den gamle medicinmand havde foretaget, nemlig på Marias dengang 7-årige mor, lige inden han måtte give op for alderdommens impotens. Han var da kun omkring 40 år!
- Det var ærligt talt noget værre rod, havde Maria selv sagt til mig, da vi lå der i ‘le gran lit’ og holdt en af vore korte pauser. Jeg var såmænd ikke spor chokeret over ‘roderiet’. Havde vist endda sagt noget om, at ‘det da lige var et job, jeg kunne tænke mig’ - hvis det ikke lige var fordi de ‘indvielser’ skulle foretages på 7-årige, og ikke - som jeg ville foretrække det - på 12-13-årige. Eller allerbedst, hvis det kunne vente til pigerne blev 16-17 år.
Jeg havde spurgt Maria, om hvordan det havde været at blive bedækket som kun 7-årig, og hun havde svaret, at ‘det sådan set var ligesom at komme til tandlægen’
Meget mere havde jeg ikke fået at vide der i dobbeltsengen. Men mange år senere fortalte mor mig, at Maria engang i et af sine breve havde berettet om en anden oplevelse fra barndommen:
Foruden den storebror, som allerede havde ‘været der’, havde Maria adskillige hel- og halvbrødre. En af disse brødre - han hed K’nor - var Maria særlig glad for. De legede tit sammen i landsbyens udkant, hvor de havde bygget sig en hemmelig hule.
Landsbyens børn og voksne gik kun med et lændeklæde - ikke som bukser, kun som en slags kort slaskeskørt. Maria morede sig meget over, at K’nor havde en tissemand, der var en del længere end mange af de voksne mænds. Faktisk hang den helt ned under hans lændeklæde.
Maria gik tit og trak i den for at drille broderen. En dag, hvor de som sædvanlig sad på gulvet i hytten og legede med småsten og pinde, som de kaldte for deres får og høns, sagde K"nor pludselig til Maria: - Min tissemand har fundet på noget nyt. Den kan gøre ligesom de voksne.
- Nå, hvad er det
- Den kan rejse sig op og stå selv! Det lød spændende, så det ville Maria gerne se.
- Så skal du vise mig din tissekone, havde K’nor sagt., så gør den det!
(Jeg skal nok lige bemærke, at udtrykkene først er oversat fra lingala-sprog til fransk, derefter fra fransk til dansk, så det kan være, ordene ikke har den undertone af ‘frækt’, som ordene har på vort sprog. Axel)
Det gjorde Maria så, hvorpå hun tydeligt så, at K’nors tissemand voksede og blev til en pik, der stod lige op i vejret.
- Det er ligesom fars så ud, da jeg blev ‘indviet’. Og vores storebrors! sagde Maria.
- Vil du ikke gerne ‘indvies’ af mig
- Det må du slet ikke. Du er jo medicinmand.
- Tror du måske, at alle konerne i landsbyen kun bliver ‘indviet’ af far?
- Selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg har da masser af nætter hørt, når far gør det med mor eller en af hans andre koner - eller vore store søstre.
- Det er lige det, jeg mener, sagde K’nor. De gør det også sommetider, fordi det gør godt.
- Hvor véd du det fra?
- Det véd jeg fra, at jeg har prøvet at gnide på den, frem og tilbage - og det gør godt.
- Tror du også, at piger kan få det til at gøre godt?
- Det er jeg helt sikkert på, sagde K’nor med overbvisning i stemmen.
- Vi kan prøve, sagde K’nor. Jeg vilgerne prøve at gøre det godt for min yndlingssøster!
Så stillede Maria sig på knæ og hænder på hyttegulvet, og K’nor nærmede sig hende bagfra med sin nye, stive ‘opdagelse’.
Det gjorde lidt ondt at få den ind, fortalte Maria til mor. Men det var nok kun fordi K’nors pik virkelig var kolossal. Både tyk og lang. Bror og søster nød at være hinanden så nær. K’nor sagde:
- Det gør meget dejligt på mig lige nu.
- Det gør det også på mig, stønnede Maria fra sin plads med hænderne på gulvet
- Satte din bror den det rigtige hul, havde mor spurgt Maria, og det svarede hun bekræftende på.
- Ja, den dér gang gjorde han. Han bevægede sig først langsomt, så hurtigere og hurtigere i mit hul. Men lige med ét gav han et råb fra sig. Jeg troede, der var noget, som gjorde ondt på K’nor, og det ville jeg være ked at at være skyld i. Jeg skulle lige til at vippe mig fremad, så han kunne få den ud.
- Nej, nej, sagde K’nor halvhøjt. Bliv hvor du er. Det gør så dejligt i den!
På den måde fuldendte K’nor og Maria deres allerførste rigtige, frivillige samleje.

I tiden derefter gjorde de det tiere og tiere. Faktisk hver dag. Faktisk somme tider flere gange om dagen. Ud til hytten, ned på alle fire - og K’nor stak pikken ind i Marias. Efterhånden kunne de slet ikke vente. Så gjorde de det også om natten, hvor mænd, kvinder og alle børnene sov under samme løvtag. Hele familien boede sammen i en meget stor hytte - for det var efterhånden blevet en meget stor høvdingefamilie. Marias far havde tre koner, og hver nat kunne de høre, hvordan mindst én af konerne blev bedækket. En aften, hvor månen skinnede særligt meget, så Maria og K’nor, at faderen ikke gjorde det bagfra - som de hele tiden havde troet, fordi det var sådan gederne og hønsene og grisene gjorde det - men lagde sig op i mellem Marias og K’nors mors lår og puttede sin pik ind forfra.
- Skulle vi ikke også prøve det på den måde i den hemmelige hytte, hviskede K’nor til Maria.
- Det kunne da være meget sjovt, svarede hun - og næste dag gjorde de det for første gang forfra. De var helt enige om, at det var meget dejligere. Derefter var det meget sjældent, de gjorde det bagfra mere. K’nor fortalte det til et par af sine brødre og til et par fætre. En dag havde K’nor taget en fætter med ud i deres hemmelige hytte. Han var 12 år, og Maria var på den tid blevet 11 år. Først viste K’nor, hvordan han og Maria gjorde det, nemlig forfra.
- Det er da det mest almindelige, sagde fætteren, men jeg kender en tredie måde, det kan gøres på. Nu lægger jeg mig på ryggen med pikken strittende lige op i vejret. Så kommer du Maria (hun hed som sagt noget helt andet dengang) og sætter dig ligesom, når du skal tisse - og så sætter du dig bare forsigtigt ned over min strittert, så den kommer helt ind i din revne.
Det var et spændende eksperiment. Det lykkedes fint. De syntes faktisk, at denne ‘nye måde’ var endnu bedre end de to andre. Så på denne nye måde, gjorde Maria og K’nor det i nogen tid . De var enige om, at det kildede dejligt på alle tre måder.
Maria foretrak den sidste nye, hvor K’nor lå på ryggen.
K’nor kunne bedre lide den, hvor han lå ovenpå Maria og gjorde det forfra.
Og fætteren ville helst tage Maria bagfra.
Så de blev enige om, at når de gjorde det - og det gjorde de efterhånden hver dag - så skulle de først gøre det på den måde Maria bedst kunne li’. Og derefter på den måde. de selv bedst kunne li’.
Sådan gik det til, at Maria blev bedækket hver dag mindst fire gange: To gange, hvor hun satte sig ned over deres pik. Derpå K’nor forfra, og endelig fætteren bagfra. Det blev bedre og bedre for hver gang.
Men en dag tog K’nor Marias ældste søster med ud i hytten - hun havde allerede store bryster, men hun ville ikke have nogen af drengenes pik ind. Hun viste dem så en ny måde. Da de to knægte havde gjort det på Maria på den måde, de selv foretrak, viste søsteren dem, hvordan de - stående på knæ over søsterens mave - kunne få udløsningen til at komme ved at gnide den frem og tilbage mellem hendes bryster.
- Der blev jeg misundelig, fortalte Maria, for dér kunne jeg slet ikke klare mig. Jeg havde jo ikke fået bryster endnu.

Sådan gik der mange måneder, faktisk et helt år. Så kom en katolsk missionær ud til landsbyen, sejlende op ad floden. Han ville gerne have Maria og et par af de andre børn med til Brazzaville for at de kunne komme i skole og lære noget. Han brugte flere dages overtalelse, før han fik Marias far til at sige ‘Ja’. Men i Brazzaville opstod meget hurtigt et nyt problem for Maria: Hun var vant til at blive bedækket af 2-3-4 drenge hver dag og nat. På missionsskolen sov alle pigerne i én sal, alle drengene i en anden - og hele dagen var der slet ingen muligheder for at blive kneppet. Maria lærte sig at gøre det på sig selv. Det ‘tog overtrykket’, men var alligevel et surrogat i forhold til ‘den ægte vare’.
- Men en dag kom der en ny, ung præst til Brazzavilleskolen, fortalte Maria.Han var en høj, flot mand. Alle vi småpiger var helt vilde med ham, fordi han smilede og var venlig - i modsætning til de gamle præster og missionærer, som havde været der i årevis - og som tit kunne være meget strenge. ‘Fader Duvantier’ som han hed, var som sagt helt anderledes - også på det felt, der interesserede vi piger fra landsbyerne, som alle havde været vant til daglige samlejer, og som nu pludselig var kommet på 100% afvænning. Ja, præsterne var vist ikke en gang klar over det sexbehov, som vi havde medbragt - men ikke kunne få udløsning for.
Maria fortalte godt nok, hvordan småpigerne om natten krøb sammen i hinandens senge på sove- salene, legede med hinanden, kyssede, slikkede, suttede hinanden til udløsning, men....det var stadig et fattigt surrogat for de drenge- og mandepikke, de var vant til fra landsbyerne.
Men så var Fader Duvantier altså ankommet.
Der var ikke gået mange dage, før en af pigerne kunne fortælle, at hun havde været kaldt til skrifte i enrum med Fader Duvantier, og han havde haft fuld forståelse for, hvad pigerne trængte til.
- Åh, jeg længes allerede, havde Maria sagt, og de andre piger havde været godt misundelige, da Maria et par dage senere blev kaldt til Fader Duvantier til personligt skriftemål. i hans celle. Her er, hvad Maria skrev om den samtale i et brev til mor - og her er jeg så heldig, at jeg kan oversætte direkte, for brevet er den dag i dag min besiddelse:

Jeg bankede på, gik ind og blev stående pænt henne ved døren, ventende på, at den strenge fader skulle få tid. Men Fader Duvantier sprang straks op af stolen, hvor han sad og drejede rosenkransen.
- Vent lidt, lille Maria, sagde han, jeg skal lige være færdig med mine bønner. Så snart Fader Duvantier var færdig, rejste han sig og sagde: Kom hen og sid på mit skød. Nu skal du fortælle mig, hvad du er glad for her på skolen. Og hvad du savner fra livet hjemme i landsbyen! Først sagde jeg noget om alt det gode ved skolen, jeg kunne finde på - og så en hel masse om min mor og far, søstre og brødre, bedstemor og alle de andre. Jeg tror såmænd jeg også fik både grisene og hønsene med.
- Savner du slet ikke andet, lille Maria? spurgte Fader Duvantier. Jeg turde slet ikke fortælle, at jeg manglede at få pik hver dag. Jeg havde været længe nok på missionsskolen til at vide, at den slags bestemt ikke var noget, man talte om. Med mindre man var vild med at få af spanskrøret i den bare. Fader Duvantier blev ved med at spørge - og på et tidspunkt fik jeg færten af, hvad han ‘fiskede’ efter. Så sagde jeg: - Jo, jeg savner selvfølgelig alt det forbudte, som vi gjorde derude - men som jeg nu har fået at vide er forbudt! Det var lige på det tidspunkt, jeg kunne mærke, at Fader Duvantiers pik rørte på sig under præstedragten. - og derfor også under enden på mig. (Senere er jeg blevet klar over, at han må have været munk, ikke præst, for han gik i en stor brun kjortel) Så var jeg straks klar over, hvad han var ude på - at kneppe mig - og det var bestemt det bedste, jeg lige i det øjeblik kunne forestille mig. Åh, hvor jeg trængte til en pik og en...’indvielse’ !
Jeg hoppede ned fra Fader Duvantiers skød, og han protesterede ikke det mindste, da jeg vendte mig om, løftede hans munkekutte op, og...opdagede, at han ikke havde bukser på under kjortlen - ikke en gang underbukser. Han sagde ingenting. Sad bare og lod mig gøre det. Hans store, hvide pik - jeg havde aldrig før set en hvid pik - strittede stift lige op i luften. Den var helt blåviolet i hovedet. Langsomt bøjede jeg mig ned over den og gjorde, som jeg så tit havde gjort på drengene derude i landsbyen: Puttede den så langt ned i munden som det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg legede med tungen omkring pikhovedet, og skubbede så langsomt munden ned over pikken. Jeg tror, helt til roden. Jeg skævede op til Fader Duvantier. Han sad med lukkede øjnene tilbagelænet på træstolen - og nød behandlingen.Så sagde han lavmælt:
- Har du andre syndige tanker i dit hoved, lille Maria?
- Ja fader.
- Hvad tænker du da på mit barn?
- Jeg tænker på, at det ville være dejligt at blive... kneppet netop nu - og allerhelst af Dem, hellige fader.
- Syndige tanker kan kun tilgives, hvis præsten nøjagtigt véd, hvad de går ud på. Vil du være sød, lille Maria. og vise mig, hvad dine syndige tanker går ud på.
- Så bliver pastoren nødt til at rejse sig op, sagde jeg, og stille sig om bag mig, når jeg læner mig ind over bordet.
Jeg vidste, hvad Fader Duvantier var ude på. Jeg var vild efter det samme. Så der var ingen grund til mere udenomssnak.
- Er det nøjagtigt sådan, dine syndige tanker går, spurgte Fader Duvantier, idet han fra sin plads bag ved mig, med kjortlen kiltet op til livstedet stødte sin hvide præstepik i bund.
- Ja, fader, sagde jeg. Men det er ikke det hele. Jeg tænker også somme tider på, hvor dejligt det ville være, hvis De, fromme fader, ville køre frem og tilbage inde i mig.
- Er det sådan du mener, lille Maria? sagde han - og så pumpede han i mig som en tung maskine. Han blev ved og ved og ved. Jeg fik to små orgasmer, inden jeg kunne mærke, at nu var det på vej for Fader Duvantier. Lige før det hellige øjeblik, skubbede jeg enden tilbage og derpå hurtigt frem, så hans stive pik røg ud af min kusse. Jeg vendte mig om, lagde mig på ryggen på hans bord og hev i ham med ordene:
- Mange gange tænker jeg også syndige tanker om at De, fromme fader, jager Deres pæl i mig fra forfra!
Fader Duvantier havde ikke flere hæmninger. Ikke mere med snik-snak om ‘synd og syndige tanker’. Han jog sin pik i bund i mig, og jeg følte det som om som en rullende vellystlavine fik min lille krop til at skælve og dirre af vidunderlige rislinger. Efter kun et par pastor-hug i min fisse, fik jeg en udløsning, som overgik alt, jeg hidtil havde oplevet med mine brødre, fætre og de andre unge mænd hjemme i landsbyen.
Men Fader Duvantier var endnu ikke nået op i himlen. Stående der på gulvet ved sit bord med en skrævende, 10-årig bantupige liggende på ryggen foran sig, fortsatte han knepningen i hvert fald i 3-4 minutter, før jeg mærkede hans pik vokse til dimensioner, der nærmede sig min bror K’nors.
Og så kom sprøjtet. Som en fløjlsomviklet kanonkugle. Dybt op i mig. Selve Himmerigets lykkefølelse bredte sig i min spinkle krop. Jeg var brøkdele af sekunder fra en ny orgasme. Et hyl undslap mig, da den gik på mig. Den varme sæd, som hamrede op i min fisse fik mig til at se sol, måne og alle stjernerne gennem et lyserødt lykkefilter. Jeg udstødte vist nok et orgastisk brøl, som jeg dog nåerde at kvæle i opstarten - for at ingen udenfor præstens celle skulle vide, hvad der foregik..
Det var mit livs første hvide ståpik, Siden er det blevet til flere, min mands ikke at forglemme.Og din vidunderlige Axels heller ikke. Den udløsning, Fader Duvantier den formiddag gav den liderlige, 10-årige Maria, vil jeg til mine dages ende huske som mit livs bedste. Fader Duvantier stønnede og svedte. Efter et øjeblik bøjede han sig ned over mig, kyssede mig varmt og inderligt på munden, slog kors for min pande, mit ansigt og mit hjerte, lod præstekjolen eller munkekutten - jeg ved det ikke - falde og sagde:
- Dine synder er sonet., Maria. Du kan gå tilbage til klassen. Skulle du komme i tanke om flere synder, så kom roligt til mig. De næste to år var jeg til ‘personligt skrifte’ hos Fader Duvantier mindst to gange om ugen. Til sidst kunne jeg ikke finde på flere synder at skrifte - men da var det også lige meget. På den tid var Fader Duvantier forlængst holdt op med sit skuespil. Vi kneppede bare.
Jeg var 17, da Pierre kom på skoleinspektion, lagde mærke til mig, og tog mig under sin beskyttelse. Jeg var lige fyldt 18 - tror jeg nok - da han en dag kom ud på skolen og hentede mig. Jeg måtte pakke mine ting og sige farvel til kammerater, lærere - og Fader Duvantier.
Jeg skulle til Paris. Her har jeg været siden. Jeg havde bare været der nogle få måneder, da vi traf hinanden, Aase. Pierre gjorde det ikke på mig, før langt senere. Du var i virkeligheden min første elsker, siden Fader Duvantier. Jeg skal aldrig glemme den aften, du forførte mig.
Din for evigt, Maria.