Far var sød og venlig på hele turen til Birkerød station. Jeg var ked af det. For ligesom mor havde jeg bemærket Gerdas fortalelse - og min sjette sans sagde mig, at mor ville tage Gerda ‘stærkt i skole’ - og at mor så måske ville opdage noget. Så ville jeg få skænd, når jeg kom hjem. Jeg var mere end nervøs. Jeg var bange.
Jeg var derfor ude af balance under hele lejrskoleturen. Men da jeg otte dage senere vendte hjem - og mor ikke sagde noget til mig om noget, troede jeg altså i mange, mange år, at dette var den rigtige forklaring, at ‘Gerda havde sagt sin plads op, og derfor var rejst til en ny plads’. Deraf sluttede jeg, at mor slet intet havde opdaget om Gerdas og mine ‘lege’. For jeg opfattede dengang faktisk kun det, Gerda og jeg havde sammen, som en slags ‘leg’ - en dejlig leg, som jeg savnede. Ikke fysisk, for dér fortsatte mor med mig som om intet var hændt. Men psykisk, for jeg var i virkeligheden blevet rigtigt forelsket - drengeforelsket - i Gerda. I den alder falder verden sammen ved kærestesorg, men så et par dage efter er man kommet over det. Sådan gik det da også med mine længsler efter Gerda.

Nervøsiteten hos drengen på vej med tog til lejrskole, ja, i hele tiden derovre i lejren, blev bemærket af lærerne. De kunne jo nok se, jeg var ked af det. Troede vel, at der var problemer i familien derhjemme. Men selvfølgelig anede ingen hvilke problemer. De var bare allesammen så søde til at sørge for, at jeg ikke kom til at gå for meget for mig selv. Jeg prøvede af al magt at få nogle timer ene med mine tanker, men det var nærmest umuligt.
En dag var der en af lærerne, Jens hed han, en glad, gift fyr på kun 25 år, som ved morgenbordet sagde:
- Jeg skal ud og kikke til min onkels sommerhus i klitterne. Det er noget af en spadseretur, nok 5-6 kilometer. Jeg vil gerne have Axel med - for ikke at gå og kede mig på turen. Kunne du tænke dig det?
- Det vil jeg da gerne, sagde jeg med et af mine sjældne smil på dén tur. De andre var ikke spor misundelige på mig. De gad ikke trave 5-6 kilometer den ene vej og 5-6 kilometer tilbage igen. De ville hellere i vandet. Lejren lå ovre ved Vesterhavet i Jylland. Men jeg ville gerne med - tænkte, at så kunne jeg dog i det mindste være lidt alene med mine tanker, min nervøsitet for det derhjemme. Jeg fornemmede, at arrangementet nok var noget lærerne sammen havde fundet på, fordi de kunne se, jeg var lidt ‘down’.
traks efter morgenbønnen omkring bordene, fik Jens og jeg hver en madpakke med og en termokande med koldt saftevand. Og så gik vi to ud ad landevejen mod noget, der hed Søndervig. Der var nu knapt så langt som Jens havde ment, så det varede kun en halv times tid, før vi nåede til et sted med en masse sommerhuse. Det var midt på ugen, og på den tid var turismen som vi kender den i dag slet ikke begyndt - vi er jo stadig tilbage i begyndelsen af 1930’erne - så der var næsten ikke mennesker i nogle af husene. Dengang blev de mest brugt af ejerne selv - vist mest folk fra byerne derovre, Ringkøbing og Herning, der i sommerferierne tog ud til Vesterhavet for at tilbringe den i deres eget sommerhus.
Det hus, som Jens’ onkel ejede, var bestemt ikke noget slot. Som de fleste huse derovre i klitterne, mest små forblæste træskure med gammeldags lokum i en lille bygning bag huset, var det vist meget almindeligt. Men jeg havde aldrig før set sådan ét, hvor man ikke kunne skylle ud efter toiletbesøg, ikke vaske hænder - og hvor papiret var gamle avisstykker. Jens slog lidt græs, fejede sand væk fra den lille terrasse - og jeg hjalp ham, så det varede ikke mere end en times tid, før der så rigtigt pænt ud inde og ude.
-Onkel og tante kommer herud på lørdag, sagde Jens. Så bliver de nok ikke så lidt overraskede, når de ser, at der er ryddet op. De kan så få lov og gætte på, hvem der har gjort det hele så pænt til dem.

På dette tidspunkt havde jeg absolut ikke fattet mindste mistanke til, at Jens havde haft bagtanker med at blive alene med mig. Men så begyndte det pludselig. Vi havde sat os ved et gammelt spisebord i stuen og åbnet vore madpakker og saftevandet, og spist mad’erne, da Jens pludselig rejste sig, lagde armen om min skulder, kiggede på mig, og sagde:
- Axel, du er sådan en køn dreng! Jens var en rigtig, rar fyr, og jeg trængte så forfærdelig til én, der netop ville lægge armen omkring mig. Jens lagde sig på knæ ved siden af mig, og da han trak mit ansigt ned til sig, rakte sit ansigt op til mig og kyssede mig på munden, var det bare dejligt. Og ikke spor mærkeligt. Som at kysse far godnat. Jeg kom til at græde lidt. Syntes, det var så synd for mig selv. Jens klappede min kind - og så lagde han sin hånd på mine bukser, lige dér.
- Kom, Axel, så går vi ind og lægger os lidt. Vi har godt af at få et lille hvil, før vi igen skal hjem til lejren. Vi har jo masser af tid. Skal først være tilbage til aftensmaden.
Klokken har nok kun været 11-12 stykker. Jens gik med armen om mine smalle skuldre. Jeg var en ret spinkel dreng. Han hjalp mig med at komme af tøjet - vi havde begge kun et par korte bukser og en tynd sommertrøje på og tynde sokker i sandalerne. Jeg lod ham villigt tage mit tøj af. Det havde mor jo så tit gjort, da jeg var mindre.
Det var sådan en god fornemmelse, da han - han havde også selv taget sit tøj af - stod der i underbukser og tog mig blidt ind til sig. Jeg holdt lige pludselig rigtig meget af Jens. Jeg så godt, at hans tissemand i underbukserne fyldte mere end normalt. Min egen blev faktisk også lidt stiv dernede i mine underbukser, så det var heller ikke det mindste sært, da han først tog mine, derpå sine egne underbukser af. Jens var bare så sød.
- Du er jo ved at blive en rigtig, stor dreng, smilede Jens - hans stemme lød lidt grødet, ander- ledes end ellers. Måske var han også ved at græde - du er jo allerede ved at få hår på pikken.
Det var første gang, jeg hørte en voksen mand bruge dét ord. Drengene i skolen og jeg brugte da altid det udtryk, Gerda derhjemme brugte det tit. Men ikke mor. Hun kaldte den altid ‘den lille fyr’ eller sådan noget.
- Tror du jeg får ligeså meget hår på ....den som du har, Jens? spurgte jeg, selv om jeg selvfølgelig udmærket vidste, at det fik alle voksne mænd.
- Selvfølgelig. Vil du da gerne have det, Axel?
- Ja, svarede jeg, lidt naivt, for det er der nogle af de store drenge i skolen, som har. De driller os mindre drenge med, at vi ikke allerede har hår...dérnede.
- Skal jeg vise dig, hvordan man får hår på den lidt hurtigere?
Jeg fornemmede nok, at dette her var ved at udvikle sig. Men jeg havde stadig ikke noget imod det. Jens var bare så sød.
- Ja, Jens, det vil jeg gerne, men er det da noget, jeg selv kan gøre noget ved?
- Det er det, Axel. Eller rettere noget, som jeg kan gøre noget ved.
- Det vil jeg gerne ha’ dig til at vise mig, Jens. Er det noget, der gør ondt?.
Jeg stod op og Jens lå der foran mig og kiggede så rart op på mig.
- Nej, tværtimod, Axel. Det kommer til at gøre dejligt. Og så lagde Jens armen ned bag om mine balder, trak mig ind til sig og tog min lille halvstive ‘Petermand’ ligeså forsigtigt ind i munden. Åh, det var så dejligt. Ligesom mor gjorde det derhjemme. Og Gerda. Jens’s ‘pik’ - det havde han jo selv kaldt den - stod nu stå stiv og strunk dernede på gulvet mellem hans ben. Der var slet ikke noget unaturligt i dette her. Jens var næsten bedre til dette her, end mor og Gerda. De virkede altid så ophidsede, så voldsomme, når de gjorde det. Jens var så blid og venlig med sin mund. I hvert fald i begyndelsen. Lidt senere blev også han lidt mere voldsom, men stadig ikke mere, end at det var vidunderligt dejligt. Jeg var på nippet til at ‘komme’, da Jens tog sin mund forsigtigt væk og sagde:
- Er det dejligt, Axel?
- Ja, Jens. Det er meget dejligt. Det kilder helt op i kroppen.
- Ville du også gerne gøre det dejligt for mig, Axel?

- Ja, det vil jeg meget gerne. Jeg kan så godt li’ dig. Så rejste Jens sig op og satte ‘sin’ lige hen til mit ansigt. Orv, hvor var den stor. Jeg blev helt misundelig, og kunne ikke lade være med at udbryde: - Hvor er din.....pik...dog stor, Jens!
- Det kan din også blive, Axel.
- Det varer vist mange år endnu, Jens
- Det behøver ikke vare så længe, hvis du gør det rigtige, Axel. Skal jeg vise dig, hvordan den hurtigt bliver større?
- Det vil jeg da gerne lære, Jens, svarede jeg.
Nu var vi begge begyndt at tale lavmælt. Som om...men der var jo ikke nogen, som kunne høre os.
- Jeg skal lære dig det om lidt. Men nu vil jeg så gerne have, du gør det dejligt for mig, Axel.
Jeg vidste godt, hvad han mente. Han havde jo lige gjort det så dejligt for mig. Så jeg nærmede min mund til hans...pik, kyssede den på spidsen... Jens fór sammen med et sæt, så jeg blev bange, at jeg havde gjort noget forkert. Men det havde jeg ikke. Tværtimod tog han sin hånd om bag min nakke og viste mig, at jeg gerne måtte komme ‘den’ længere ind i munden.
Åh, hvor han dog stor. Jeg kunne næsten ikke gabe over den. Og stadig holdt han sin hånd bag min nakke. Jeg kunne slet ikke få luft, og så kom han så langt ind, at må have rørt ved min drøbel, for jeg fik pludselig en underlig fornemmelse...som når man skal brække sig, og trak mig tilbage - dog uden at slippe hans pik. Straks gik den ubehagelige fornemmelse væk, og jeg opdagede, at det bedste, jeg kunne gøre for ham, var at skubbe munden omkring den frem og tilbage - dog ikke så langt ind i munden som før. Det gjorde jeg vel i nogle minutter, og jeg var såmænd helt ked af det, da Jens pludselig trak den ud af min mund.
-Gør du det tit dette her på dig selv, Axel? Jeg forstod ikke helt, hvad han mente. Jeg kunne da ikke få min egen....pik ind i munden. Men så fortsatte han
- Jeg mener, onanerer du tit, Axel?
Jeg nikkede stille. Ville ikke indrømme, at jeg faktisk gjorde det mange gange hver dag.
- Så véd du også, hvor dejligt det gør.
- Ja, sagde jeg, og så kom jeg pludselig i tanke om noget. Og så pludselig kommer der noget ud, og så gør det ekstra dejligt.
- Jeg kender en måde, som kan gøre det endnu mere...hvis pikken får lov at komme ind i et hul.
Jeg skulle nok vare mig for at fortælle, at det vidste jeg udmærket. Kunne ikke drømme om at røbe mor eller Gerda overfor Jens. Han var jo trods alt en voksen - og tilmed en af skolens lærere.
- Hvordan det, Jens? spurgte jeg - for at han ikke skulle få mistanke.
- Vil du gerne lære det, Axel?
- Ja, Jens. Nu hviskede vi. Vis mig det!
- Så skal du lægge dig ind over bordet, Axel. Så skal jeg vise dig det.
Hvor han havde smørelsen fra, véd jeg ikke. Men pludselig mærkede jeg en indfedtet finger køre rundt omkring mit numsehul. Det var dejligt. Lidt efter puttede han sin ene finger ind dér. Det gjorde slet ikke ondt. Heller ikke, da han fik endnu en finger derind. Men det gjorde meget stramt.
Så med ét trak han fingrene ud og stillede sig op lige bagved mig. Jeg kunne godt mærke, at det var hans pik, der nu ‘bankede på numseporten’.
- Du skal bare slappe af, så skal jeg vise dig det, hviskede Jens. Og prøv så at tage din hånd ned til din egen pik og mærk, hvordan den vokser.
Det gjorde jeg. Den var stiv, og det, Jens gjorde, fik den faktisk til at føles lidt større.
Spørg mig ikke, hvordan det lykkedes ham at få sit enormt stive og store lem puttet indenfor, men jeg mærkede tydeligt, at han var inde. Det gjorde faktisk lidt ondt. Men jeg ville ikke sige noget; frygtede at Jens skulle tro, det ikke var dejligt for mig.
For dét var det altså. Efter et lille øjeblik gjorde det slet ikke ondt mere. Kun dejligt. Jens holdt sig bare helt stille derinde. Mit bageste hul begyndte at slappe af.
Så begyndte Jens ganske forsigtigt at trænge endnu længere ind i mig. Og lige da jeg tænkte ‘Nej, nej, ikke mere’, stoppede han - og trak pikken tilbage.
Så langt tilbage, at jeg ligefrem blev bange for, at han ville tage den ud. Men min frygt var ubegrundet. Langsomt, uhyre langsomt, begyndte Jens at skubbe sit lem frem og tilbage, frem og tilbage. Han kyssede mig også i nakken. Det var også dejligt. Lidt efter blev han lidt hurtigere....og endnu hurtigere...og stå begyndte han at stønne. Først ganske svagt. Så lidt mere. Så lød han næsten som en blæsebælg. Hev efter vejret. Mens han stadig ‘pumpede’ frem og tilbage i mig.
Jeg havde hele hånden omkring mit eget lem. Nu kom Jens’ hånd pludselig ned og tog fat om den. Jeg slap min egen lille stive ‘mand’. Han var ....åh...så dygtig til det.
Pludselig tog han hånden væk, lagde begge hænder på min balder og hev dem til sig. Hans pik nåede helt, helt op i mig...Det var bare så dejligt at mærke...
Og så skete der pludselig noget mærkeligt. Det gjorde ikke det mindste ondt...måske snarere tværimod... da det pludselig føltes som om hans pik blev dobbelt så stor, dobbelt så tyk, dobbelt så stiv. Og så gav han et brøl fra sig. Hvordan han lige netop i dét øjeblik bar sig ad med at hugge sin nu helt uhyrligt store pik yderligere et par centimeter og bag i mig, véd jeg ikke. Men sådan var det.
Og så mærkede jeg en vidunderlig fornemmelse oppe i mig. Noget varmt, noget der sprøjtede.
Jeg vidste udmærket, hvad det var: Jens havde fået udløsning. Jeg kendte det jo fra onaneringen derhjemme. Fra mor. Fra Gerda. Hvis det, jeg gjorde i dem, var lige så dejligt for dem som dette her med Jens var for mig, kunne jeg godt forstå, at de var helt vilde efter det.
Det gjorde altid så helt vidunderligt for mig, når jeg ‘kom’ inde i deres fisser.. Nu mente jeg nok, jeg vidste, hvor godt det åbenbart også var for dem. For mig var det en helt viduderlige følelse. En blanding af vellyst - og glæden over at kunne være noget for en voksen mand som Jens.
Jens’ lem blev meget hurtigt lille inde i mig. Men han holdt sig derinde, og jeg kneb enden sammen for at holde på ham. Jeg véd ikke, hvor længe vi stod sådan...Måske 3-4 minutter. Så kunne Jens ikke holde dem inde længere - og jeg kunne ikke holde på ham. Hans slappe penis simpelthen faldt ud af mig. Med et lille svup.
- Åh, Axel! Mon du véd, hvor skønt dette her var for mig?
- Det tror jeg nok, Jens. Og...og...det var også dejligt for mig.
Så blev der igen en pause. Så sagde Jens, idet han kyssede mig på munden:
- Axel! Vil du ikke også prøve at få ‘din’ indenfor...i mig?
- Åh, det ville være dejligt, Jens. Må jeg?
- Selvfølgelig, Axel. Når man er sammen om noget, skal den ene ikke opleve noget, som den anden ikke får lov til.
Et øjeblik efter havde Jens, der jo var væsentligt større end jeg, lagt sig på gulvtæppet. Hans ende pegede lige op imod mig.
- Kom så, Azel. Stik den ind i mig. Jeg vil så gerne ha’ den!
- Tror du, det bliver ligeså dejligt for dig som det var for mig?
- Det er jeg helt sikker på.
Jens hjalp mig. Nu opdagede jeg, hvor han havde smørelsen fra. Han rakte hånden frem imod smørskålen. Kørte fingeren rundt, først i smørret, så i sit eget numsehul. Jeg gled ind i ham uden noget som helst besvær. Helt ind. Så trak jeg mig lidt ud, og så ind igen. Frem og tilbage, frem og tilbage. Der gik kun et par minutter, så ‘kom’ Jens og jeg på samme tid. Min udløsning gik af så langt oppe i Jens’ endetarm, som jeg overhovedet kunne nå. Hans sprøjtede lige ned på gulvtæppet. Lige i det øjeblik var vi ligeglade begge to. Ligeglade med pletterne på det pæne, grå tæppe.
Først da vi begge havde rejst os og stod tæt sammen og lagde armene om hinanden, opdagede jeg pletterne. - Der er kommet pletter på gulvtæppet, Jens! sagde jeg.
- Det er ikke de første - og bliver nok heller ikke de sidste. Jens lo hjerteligt, men han tog alligevel en serviet og tørrede pletterne af. Det klistrede forsvandt, men pletterne blev meget større og tydeligere.
-Det tørrer igen, inden onkel og tante kommer her på lørdag! sagde han bare
- Skal vi gå hjem nu, Jens? spurgte jeg forsigtigt.
- Vil du da gerne det, Axel?
- Næh...jeg ville gerne gøre det igen, inden vi går, udbrød jeg.
- Jamen, Axel, dog! Kan du da klare det? Det var som om han lød glædeligt overrasket.
- Hvis vi nu gjorde alvor af at gå ind og lægge os i sengene, så kunne det da godt være, svarede jeg. Det gjorde vi så. Vi lå tæt ind til hinanden og legede med hinandens tissemænd. Min var næsten blevet stiv med det samme. Jens’ tog lidt længere tid. Men inden der var gået ret længe, var vi i gang igen.
Denne gang fik jeg lov at stikke den ind i Jens først. Han først bagefter. Og da vi begge to igen var ‘kommet’ - havde fået udløsning inde i hinanden, lagde Jens sig mellem mine ben - jeg lå på ryggen - og tog min tissemand i munden. Det var endnu dejligere, end da vi havde stået op. Jeg mærkede, at jeg igen var ved at nærme mig den udløsning, jeg nu kendte så godt. Og ville trække den ud af Jens’ mund. Men han drejede langsomt hovedet fra side til side og holdt mig ind imod sig. Og da jeg et øjeblik efter kom for...det må have været tredie gang - lod han det hele gå inde i munden. Han gjorde nogle synkebevægelser, så smilede han - og sagde:
- Kik godt efter i morgen tidlig, Axel. Jeg er sikker på, at den både er blevet lidt større - og måske er der også begyndt at komme hår på den.

Næste morgen syntes jeg nok, at min var blevet lidt større. Ikke meget, men dog en begyndelse.
Det med hårene varede det nu længere med. Jeg tror, der gik et halvt års tid, før jeg opdagede et par hår dernede.
På vejen hjem sagde Jens pludselig: - Axel, du siger ikke noget til nogen om dette her, vel?
- Selvfølgelig gør jeg da ikke det. Jeg véd da godt, at man ikke må den slags, Jens. Selv om jeg ikke kan forstå hvorfor.
Det svarede Jens ikke på - og vi gik rask hjemad. Vi nåede lejren netop som de skulle have eftermiddagssaftevand.
- Var det en streng tur, Axel, sagde den ældste lærer. Han stod lige ved indgangen til lejren, da vi kom traskende.
- Nej, overhovedet ikke. Og Jens er så god til at forklare om alle planterne, vi har set langs vejen. Og det var rigtigt spændende at være oppe i det smukke sommerhus, sagde jeg.
- Det ærgerlige er, at jeg søreme glemte noget deroppe, sagde Jens til sin ældre kollega.
- Så må I jo tage turen i morgen igen! Hvis Axel da gider trave den lange tur igen?
- Joe, svarede jeg. Det vil jeg da gerne!
Sådan gik det til, at vi næste dag kunne gentage vores leg. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor vi skulle passe sådan på, at ingen opdagede, hvad vi gjorde.
- Det er fordi de andre så vil blive misundelige over, at jeg bedst kan li’ dig, Axel, sagde Jens.
Jeg lod ligesom jeg troede på den forklaring. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Vidste udmærket, at dette var ‘forbudte lege’ - at en lærer gjorde dét med en af sine elever. At en dreng og en mand gjorde dét sammen. Jeg var ligeglad. Jens skulle nok tie stille - og jeg regnede med, at vi kunne fortsætte vores leg, også når vi kom hjem fra lejrskolen.
Det gjorde vi netop. Jens tilbød rektor at give mig specialundervisning i engelsk. Det fik han lov til. Hver eneste onsdag resten af det skoleår, tilbragte jeg i Jens’ lejlighed. Jeg skulle bare være ude, inden han kone kom hjem fra det sagførerkontor, hvor hun - det var en sjældenhed dengang - havde arbejde som kontordame.
Jeg tror aldrig nogen opdagede noget. Ingen så skævt til mig - eller Jens. Men da skoleåret sluttede, og vi fik vore karakterbøger i skolegården, mens solen skinnede fra en varm og dejlig junihimmel, var Jens der ikke.
- Det er med beklagelse jeg giver denne meddelelse videre. Jeres lærer, Jens Ottesen, er rejst fra os, sagde rektor i sin tale. Han er rejst til København. Jens har fået ansættelse som manuduktør ved Universitetet. Men han har lovet at komme en dag og hilse på sin gamle klasse - og på skolen.
Jeg var lidt skuffet over, at han ikke en gang havde sagt farvel til mig. Men jeg glemte det såmænd endnu hurtigere end det med Gerda. Ikke mindst fordi der pludselig skete noget spændende derhjemme:
Mors søster, Oda, spillelærerinden, flyttede ind hos os. Hun skulle gå på konservatoriet - og så havde mor regnet ud, at hun kunne køre ind til København sammen med far om morgenen, og som betaling hjælpe mor i det store hus. Og give ‘lille Axel’ undervisning i klaverspil.
Det glædede jeg mig til. Jeg havde altid været ked af, at min ‘klaverfingre’ aldrig var blevet brugt til det, de åbenbart var så velegnede til.