Jeg går hurtigt hen over Invalidekirken med Napoleons grav, Triumfbuen, Eiffeltårnet, broerne og statuen af Frihedsgudinden (Indtil mor fortalte mig noget andet troede jeg for resten, at den stod i New York. Men den amerikanske er såmænd kun en kopi, skænket USA af Frankrig i anledning af Hundredåret for den amerikanske frihedserklæring 1776).
Det samme med Concordepladsen, Mont Coeur-kirken, Notre Dame-kirken, Louvre og alle de andre seværdigheder. Ikke fordi vi ikke besøgte dem. Ikke fordi jeg ikke fandt dem utroligt spændende, specielt fordi mor havde evnen til at gøre deres historie levende for mig.
Men fordi de ikke har noget at gøre med mit ærinde med disse epistler.
Det har derimod Latinerkvarteret på venstre(?) Seinebred, Montmartre med Moulin Rouges og Folies Bergere. Og ludergaden "Rue de Notre Dame".
At mor var en usædvanlig mor fremgår vist allerede af en af hendes første replikker til mig, da vi steg ud af toget på "Gare du Nord":
- Far har bestilt værelse til os på et af byens bedste hoteller. Men for en gangs skyld vil vi ikke lade far bestemme. Jeg kender et lille, ganske vist lidt smudsigt 3.rangs hotel i Latinerkvarteret. Der tager vi hen, fordi du ikke kun skal lære Paris at kende på den overflade, som alle andre i vor bekendtskabskreds bekender sig til, men på den vidunderlige, inderlige, folkelige facon, som jeg holder af fra min tid som helt ung student i Paris.
Men husk, kære Axel, at fortælle alle derhjemme, at vi boede fornemt på Hotel Tricolore. Sig endelig ikke ét ord om, at du og mor flyttede ind på "Hotel MaCheríe" i Rue de Balsac. Det er ikke fint i deres øren, men det er sjovere - og sådan kan Jeg li" Paris.

Jeg fandt mors ide helt pragtfuld. Vi flyttede ind med vore fire kufferter i et - det skal indrømmes - absolut folkeligt hotel som "Ma Cherie", med toilet og bad på gangen - og med damer af "det lettere cavallerie" i så godt som ingenting på vej fra og til toiletterne, baderummet og deres beskedne værelser. Mor og jeg fik et dobbeltværelse med en "gran lits" (en speciel type fransk dobbeltseng, som er værre at ligge i end en omvendt gyngehest, og helt håbløs at elske i) og en ekstra seng som opredning.
Portieren kikkede godt nok noget, da den fine dame dukkede op med sin 15-årige søn, vendte Gauloisecigaretten en ekstra gang, da mor på fejlfrit fransk bestilte et værelse med opredning til "moi y mon fils jeune", men da mor havde givet både "el concierge" og "el porteur" gode drikkepenge ved ankomsten, så vi ikke senere ét eneste løftet øjenbryn. Uanset, hvad mor senere bød dem.
Hendes ideer om sønlig opdragelse ville næppe være faldet i god jord hos "conciergen" i det 4-5-stjernede Hotel Tricolore på Champs Elysées. I "Hotel Ma Cherie" kunne man næppe foretage sig noget som helst, der kunne vække anstød. Det skulle da lige være, hvis man vækkede natportieren, fordi man ikke mente, man selv kunne gå om bag skranken og nuppe sin værelsesnøgle.

De første dage gik med Invalidekirken, Tour d"Eiffel, triumfbuen, sejltur på la Seine, Notre Damekirken etc.etc. De første aftener og nætter i "grand toilette" med besøg i Moulin Rouge, Follies Bergere og andre eksklusive natklubber. Nok havde de uniformerede kontrollører løftet øjenbry- nene, når jeg med en hurtigt indlært selvfølgelighed rakte vore billetter frem til de fine steder, hvor det end ikke var nødvendigt at skilte med "Forbudt for Børn". (Det fremgik af billederne i udstillings- vinduerne, at damerne optrådte endog overordentligt letpåklædte - og det mente "man" på den tid ikke var passende for børn). Men da de jo ikke kunne indlade en enlig dame, og da mor over sig havde denne uforklarlige aura af high-society, var der ikke ét sted, hvor hun og hendes ganske vist efter datidens opfattelse mindreårige kavallér havde problemer med at komme ind.
Vi så den ene kunstner efter den anden optræde. Vi så forrygende can-can-show i en ufattelig atmosfære af strudsefjer og udstyr. Og vi så nøgenshow fremført med en elegance, der var lige ved at få selv en viril 15-årig til at glemme, at alle de velskabte damer var splitternøgne på scenen.
Et par eksklusive striptease-shows så vi også - og jeg blev her klar over, hvorfra mor havde alle ideerne til sit show forleden i sovevognen - et show, hun havde gentaget i varierede former næsten hver aften siden på vort dobbeltværelse.
Med stort set samme slutfacit. Netop dét facit var ikke med i sceneshowene. Samlejer på scenen ville trods alt have været for stærkt selv for mellemkrigstidens blaserte publikum. Det måtte vente til 1960"erne.

Havde mor og jeg ikke kunnet elske hver nat, havde de første 4-5 dage nok været lige på kanten af, hvad en 15-årig i brunst havde forestillet sig om Paris. Den femte aften sagde mor:
- Aksel! Nu har vi set det, man SKAL se og opleve af "det pæne Paris". Fra i aften skal der andre boller på suppen. Klæd dig om i hverdagstøjet, uden slips og i de gamle sko, du ikke for din død kunne forstå, jeg havde taget med. I aften skal Axel og Aase "på grisebassen".
På kunstmuseet Louvre havde vi beundret Venus fra Milo og alle de andre kedsommelige berømtheder. Mor havde ladet mig dvæle længe i salene med Rubens svulmende nøgendamer og hos Toulouse-Lautrecs "frække damer".
- I aften skal vi se, om den slags "damer" stadig eksisterer, sagde mor. I aften er det, at du får brug for disse her, Axel! og så tog hun en lille æske frem med preservativer og stak den i min jakke. Ikke i de udvendige lommer, men i den lille lomme nederst på jakkens venstre inderside. Den havde jeg egentlig aldrig bemærket før. Siden har jeg set, at den lomme faktisk er i alle herrejakker, kjolesæt såvel som hverdagsjakker. Spørger man naivt hos skrædderen, får man svaret: "Det er en urlomme, hr!" Men det er altså slet ikke denne lommes formål.
- Jamen mor, jeg har ikke det mindste lyst til at elske med andre end dig. Jeg vil ikke...
- Sludder, min dreng. Den slags er en del af en ung mands opdragelse. Og når din far ikke vil lære dig om ludere, bordeller og andre medlemmer af "det lettere kavalleri", så vil din mor.
- Jamen, kan jeg ikke bare nøjes med at kigge? Behøver jeg, at....
- Hvor mange timer, nætter, år skulle jeg have brugt på at forklare dig, hvor vidunderligt det er at elske en kvinde i en seng, hvis jeg vel at mærke bare havde ladet dig "se på"? Den slags skal opleves. Det skal dette her også. Basta!

Mor havde klædt sig i en anden form for elegance, end de foregående aftener. Hun var stadig "en dame", men nu af en ganske anden type: Make-up"en var hårdere i farverne, øjenbrynene sortere og mere bredmalede. Rouge"en på kinderne lyste næsten i mørke - og påklædningen var en mellemting mellem natklubbernes cigarsælgende damer mellem bordene og de elegante, sortklædte servitricer, som sørgede for champagnen ved bordene. Hun så lidt billig ud - hvis jeg skal være ganske ærlig. Men det var tilstræbt. Aase og Axel skulle jo ud "på grisebassen".

Vi tog en taxi til en lidt snusket natklub, nærmest a la Sangerindepavillonerne på Dyrehavsbakken, men tilført dobbelt portion cigar- og cigaretrøg, ølsjatter på bordene, halvnussede tjenere med sort moustache - og så en infernalsk blandet larm af klaverboksermusik, vilde kvindehyl, sjofle manderåb og brølende latter. Midt i alt dette optrådte lidt mere svulmende, lidt mindre elegante damer på scenen.
Jeg var lige ved at være overfodret med can-can-dans fra de tidligere aftener, da jeg pludselig fra min plads opdagede, at danserinderne under de stre skørter ikke havde bukser på. Når de dansede kunne man se dem lige op i fissen.
- Nå, Axel, sagde mor og lagde under bordet disket sin hånd på min begyndende buksebule, du har opdaget, hvorfra mor har sin ide om ikke at bruge trusser!
Min pik røg som på kommando op og udnyttede al den alt for snævre plads i den 15-årige Axels underbukser.
Pludselig sad der en svulmende blondine ved vort bord. Hun lænede sig ind imod mig og sagde på et fransk, hvis snøvlelyde ikke alene skyldtes sprogets tone i den retning. Adskillige drinks havde tydeligvis været stært medvirkende:
- Gi"r den unge herre måske en flaske champagne til mig og min veninde!
I sin salige halvbrandert havde hun ikke bemærket, at mor havde været der hele tiden - og at hun ikke var "en veninde", men "min veninde". Mor spillede skyndsomst med i rollen, og sagde til mig på et fransk, betydeligt pænere end blondinens:
- Ja, go"e herre! Så skal vi til gengæld vise dig noget, du aldrig har set før.
Jeg vinkede af tjeneren, fik tre champagneglas på bordet, han hældte op. Skummet flød over hele bordet, men glassene var i det mindste næsten halvfyldte, da jeg elegant skålede med mor og "Chou-Chou", som blondinen kaldte sig.
Og hvad var det så, jeg skulle se, som jeg aldrig...
Som på kommando rejste mor og "Chou-Chou" sig op, vendte ryggene til mig og slog med en hurtig bevægelse skørterne op, så jeg kunne se deres bare bagdele, og ned igen så hurtigt, at de omkringsiddende dårligt nok nåede at opdage, hvad der skete.
Og så slog vi alle tre - plus adskillige herrer ved de bagvedstående borde - en skralderlatter op.
Jo, Aase og Axel var i sandhed gået på grisebassen.

Men jeg sidder jo ikke her mange år senere og fortælle denne historie, fordi jeg har en ubændig trang til at fortælle om "turistlivet i Paris anno 1935". "Chou-Chou" forsvandt fra vores bord. Få sekunder senere sad der en anden. Hun var sorthåret, storbarmet, ædru - og velklædt, forbandet udfordrende.
- Yu fåggy, fåggy? sagde hun halvhøjt ind i mit øre, mens hun lokkende jog sin lange, spidse tunge til bunds i min øregang. Jeg behøvede ingen nysproglig studentereksamen for at forstå, hvad hun mente. Jeg kikkede tvivlrådigt over på mor. Hun syntes ikke at se noget som helst af, hvad der foregik hos mig. Hun så i hvert fald ud som om hun fulgte interresseret med i, hvad der foregik på den diminutive scene. Men jeg kendte hende for godt. Vidste, at hun gennem øjenkrogen så hver eneste detalje på min side af bordet. Så lænede mor sig sidelæns ind over bordpladen og sagde på dansk:
- Gå med hende, Axel. Jeg bliver her. Jeg HAR betalt hende.
Jeg blev lidt stødt. Mor kunne godt have givet mig pengene til at købe for, hvis jeg ville have købekusse. Måske ville jeg også gerne selv have haft lov at vælge....Nå, på den anden side...nu havde mor altså endnu en gang "sat sig på" sin søn... Så skulle det da osse være en utaknemmeligt skarnsknægt, som ikke sagde tak til. Jeg rejste mig og fulgte den storbarmede, lidt beklemt, for opgangen til baudoir"erne på 1.sal var forrest i salen, lige ved siden af scenen. Så alle i salen kunne holde øje med, hvem der gik op og ned - og hvor længe hver enkelt blev deroppe. Senere erfarede jeg, at pigerne reelt var på timebetaling, så der var gode grunde for mændene til at blive observeret med lang tid mellem op- og nedgang. Det var en slags bevis for, at han havde både tegnedrengen og stådrengen i orden.

Man kan også skylde sin mor for uret. Da den rødmende yngling trådte indenfor i de lyserøde lokaler på førstesalen, viste det sig, at mor IKKE havde valgt partner til sin søn. Dér sad en kødrand af piger, den ene mere dekolleteret end den anden. Damen, som havde lokket mig med op, var bare hende, der "solgte ideen". "Varerne" solgte sig selv.
- Que prix? spurgte jeg diskret hende, vi i dag ville kalde for "superviseren"
- Åh, ta", hvad De vil ha", sagde hun, Deres mor har betalt, så De bare kan...
Der var kort sagt "frit valg på alle hylder". Jeg havde det som et barn, der har fået lov til at tømme en legetøjsbutik - og slet ikke véd, hvor han skal begynde. Jeg stirrede på al denne dejlighed...og valgte efter moden overvejelse en lille kinesisk sag. Hvorfor netop hende? Jeg elskede jo med mor hver nat. Jeg havde kneppet med Gerda og med kusine Helga. Så megen forskel er der heller ikke på fisser.
Blandt de sjofle drenge-vittigheder i skolen slog én pludselig ned i mig:
- Véd du hvorfor fitten sidder på tværs på kineserne?
- Næh?
- Jo mere de spreder benene, des strammere blir den!
Ha-ha-ha! Men det kunne vel aldrig skade at prøve det efter. Lad mig hellere her straks aflive myten: Den sidder som den sidder som den sad, da den blev sat - på kineserpigerne såvel som alle andre.
Det er ikke dét, som gør det til en helt speciet fornøjelse at gøre det med en kineserpige. Det kommer af noget helt, helt andet.
Hos hende føler man sig ikke kneppet, ikke betal-ved-kusse-1-misbrugt. Hos kineserkvinden føler man sig begæret, føler sig elsket. Når man rejser sig fra hendes seng, er det med en vidunderlig fornemmelse af, at man som mand har givet hende, ikke kun én selv, tilfredsstillelsen, orgasmen, lykkefølelsen.
Og så en detalje, som Vestens kvinder uroligt nok aldrig har lært, hverken dem, der er ludere på kontantbetaling eller dem, der lader sig betale med pels, bil, lejlighed - eller ægteskab: De stopper ikke kurtiseringen, bare fordi manden har fået sin udløsning. Kineserinden fortsætter - som om det første sprøjt kun er en del af forspillet. Som om hun gerne vil igen og igen. Som om hun tror, at manden kan igen og igen. Og miraklet indtræffer virkelig: Man kan igen. Og igen. Og...
Hun hed Li-Young, var fra Fransk Indokina - det nuværende Vietnam - og hun tjente her pengene til sine studier ved Sorbonne Universitetet. Jeg skænkede ikke hendes højde en tanke. Jeg var - som vist før fortalt - 175 cm. Li-Young højst 150 cm. Og højdeforskellen kom jeg i virkeligheden først til at tænke på næste dag. Hendes lille boudoir var ikke blot en briks, et bidét og en stol til at lægge tøjet på. Det var lækkert indrettet med kinesiske dekorationer, puder til at sidde på, lave møbler - selv den traditionelle seng var afløst af en lav, dobbeltbred briks, som gjorde det muligt også at elske ved at ligge på knæ på det bløde gulvtæppe med hende liggende på ryggen på briksen eller på maven med lystens hule vendt fristende op imod én. Musikken, der tonede ud fra skjulte højtalere, var kinesisk. Hun viste mig plads på en tyk pude på gulvet, satte sig selv på en anden og skænkede så i et par små, tynde kopper en varm saki (kinesisk risbrændevin) til hver af os. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og drak saki"en.
Hold kæft, mand! Den drink gik lige ned i nosserne. Og det vidste hun åbenbart, eller også gik den også direkte ned i hendes tilsvarende lystcenter. Hun lagde sin hånd på min buksebule, kælede for den, sagde nogle beundrende kinesisk gloser - sikkert noget i retning af "Orv, det er ikke bare manden selv, der er stor...også hans pik er det!"
Så vendte hun ryggen til mig, skubbede sig tilbage og viste med fingrene, at jeg skulle knappe hende op i ryggen. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har været mere fummelfingret. Men hun lod mig kæmpe med de 20-30 knapper - eller var der endnu flere? Da jeg nåede til den 3. eller 4.sidste rejste hun sig elegant og trak ned i en lynlås i siden på kjolen, hvorved hele silkedragten var åbnet med et snuptag. Alt det fummelfingeri med knapperne havde bare været en del af det forspil, som skal gøre manden helt vild i varmen. Og jeg var vild i varmen. Greb om hendes lækre, små bryster, vejede dem, kælede dem, nulrede forsigtigt brystvorterne, der var stive og strittede ligeså meget som min pik. Da jeg i en ruf ville flå mit eget tøj af, sagde hun "Non, non, monsieur! Det skulle hun nok ordne. Og så blev jeg klædt af så langsomt som kun en kinesisk kvinde kan gøre det.
Jeg havde ikke længere andre tanker i hovedet end den at jage pikken i bund i Li-Young. Det hele var så gennemsyret af vild og ubehersket sexgalskab hos mig - og rolig, langsom forberedelse hos hende. Mens jeg med stort besvær og særdeles klodset befriede hende for kjole og den dimunitive BH, fik hun let og med elegante bevægelser befriet mig for jakken, slipset, skjorten og undertrøjen. Derpå skoene, sokkerne og sokkeholderne (den slags gik alle mænd med på den tid). Nu havde jeg bare bukserne og underbukserne tilbage.
I dag, hvor man i Istedgades butikker kan købe dameundertøj med bundløse trusser, ville dette syn ikke chokere nogen, men anno 1935 gjorde det, da jeg så, hvad Li-Young havde på allerinderst: kun de tynde, sorte silkestrømper. Men de blev ikke holdt op af nogen hofteholder. De var simpelthen gjort ud i ét. Løb bare opad benene og samlede om hendes tynde liv som ét klædningsstykke. Hun beholdt strømperne - eller skal vi kalde dem "de bundløse trusser" på under hele seancen. Da hun så min overraskelse, sagde hun på sit sjove fransk:
- En kinesisk kvinde må aldrig vise sig for en mand helt nøgen!
Det var med garanti ikke lige den påklædning en fortidige religionsskaber havde forestillet sig med dét forbud. Det var frækkere, end hvis Li-Young havde været helt nøgen. Da hun stod dér foran mig med sine fristende bryster, sine lokkende øjne og sin fremskudte - og helt glatbarberede - fisse anbragt nederst i en lys oval, dannet af de sorte silkestrømper....da kunne jeg ikke vente mere!
Og Li-Young kunne se det. Hun faldt ned på knæ foran mig, åbnede mine bukseknapper med én lynhurtig bevægelse, lod bukserne falde, fik hurtigere end lynet trukket mine underbukser ned til knæene. Og så tog hun kalorius i munden.
Hun nåede kun lige at få hovedet ind i munden...så kom sprøjtet som fra en haveslange, man har holdt sammen ude yderst ude trods vandtrykket, og så pludselig åbner for.
Li-Young slugte hele molevitten. Jeg blev totalt slap i knæene, og hun kiggede op på mig med et udtryk i øjnene af noget, jeg i min drengetilstand opfattede som forelskelse, men som selvsagt har været kold business.
- Mon chér! Mon chére. Vous etes un homme vraie! (Kæreste! Du er sandelig en rigtig mand!)
Og så tog hun ellers fat på at gøre mig klar til en tur til af de helt store. Denne gang skulle det være i det hul, den voldsomme udladning fra før ellers havde været bestemt for. Mors omhyggelige instruktioner om, hvornår og hvordan gummiet skulle rulles på, havde været unødvendige. Li-Young vidste af professionel erfaring, hvor mænd gemmer den slags. I hvert fald må hun have fundet det i "urlommen", for pludselig mærker jeg, at jeg har gummi på. Havde slet ikke mærket, at hun fandt det og rullede det på min pik.
Der skulle ikke megen forberedelse til. Min var parat, Li-Youngs åbenbart også.
Hun hev mig med i faldet tilbage på briksen og jeg var ikke sen til at være øverst og bore mit hurtigtstivnede lem i bund i den lille kineserpige. Takket være den første voldsomme udløsning kunne jeg denne gang holde meget længe ud. Li-Young ligeså. Jeg kunne blive ved. Li-Young kom - eller gjorde i hvert fald ‘som om’ - igen og igen. Skreg igen og igen sine vellysthyl. Med højst 2 minutters intervaller. Hvis det var påtaget, var det i hvert fald dygtigt gjort.

Her forlader jeg Li-Youngs dygtige elskovsarbejde og selv for en 15-årig overviril yngling vidunderligt opslidende arbejdsværelse - for det var jo netop, hvad det KUN var. Jeg kunne sagtens svælge i de timer hos hende og de 3-4 udløsninger, hun nåede at give mig i løbet af de timer, jeg fik lov at blive hos hende. Men dette er mine skriverier om nogle helt afgrænsede emner - incest og børnesex - og jeg ønsker alene at holde mig til dette emne.
Oplevelserne med Li-Young har kun dette med emnerne at gøre: Det var mor, der fik mig på bordel.
Det var mor, der betalte. Priser anno 1935 nytter det ikke at fremføre her, for de forstås ikke af folk i vort nutidsprisleje. Men prisen for mine første bordeloplevelser svarede til 20 normalmiddage på en 1. klasses københavnsk restaurant. Og det var her på dette pariserbordel, at den følelse af at gøre ‘det’ med et barn første gang dukkede op inde i mig. Dette sidste kræver måske en kort forklaring:
Min højde er - som før fortalt - 175 cm. Li-Young var højst 150 cm høj. Højdeforskellen gjorde, at hun - midt i hele akten - som noget naturligt gav sig til at sutte på det, der var lige ud for hendes varme læber: Mine brystvorter! Netop dér, hvor en normal, dansk pige ville have været i højden, hvis hun kun var 8-9 år! Dette punkt skal nævnes her.
Jeg vil vende tilbage til det i et senere kapitel. Læseren skal blot vide, hvor denne følelse, fornem- melse, hos mig første gang dukkede op. De skal vide det, når de hen ad vejen får historien om ...skal vi mon ikke kalde det ‘et kompleks’, som har fulgt mig resten af livet.

Mor ventede i ‘cabaretsalen’. Her var shows, underholdning og musik hele tiden, fortalte hun, så hun havde ikke kedet sig.